Mange danske virksomheder har stiftet bekendtskab med det ukrainske marked. På den anden side er der også nogle, som er i tvivl om timingen er rigtig. For at finde svar på dette spørgsmål har jeg aftalt et telefoninterview med Jens Alsbirk, souschef på den danske ambassade i Kyiv.
Jens Alsbirk er ansvarlig for Danmarks handelsaktiviteter i Ukraine og har været udstationeret i landet siden september 2022. Ifølge ham er det svært at komme med et entydigt svar på spørgsmål om timing, da alt er afhængig af virksomhedsprofilen.
-På mange måder er Ukraine en interessant mulighed. Der er selvfølgelig også udfordringer, men mange af dem, som allerede er i landet og med egen produktion, klarer sig overraskende godt. Nogle var nødt til at omstille sig, da en del af deres mandlige medarbejdere var indkaldt til militærtjeneste. Deres pladser er nu besat af kvinder, som er lige så veluddannede og dygtige, siger Jens Alsbirk.
Han peger blandt andet på IFU, som låner penge til virksomheder der vil etablere produktion i udlandet. IFU har 15 projekter i Ukraine og de fleste, især dem som har kunder i Vesten, klarer sig fint. Omkostningsniveauet er stadigvæk i omegnen af halvdelen sammenlignet med EU-landene. Som bekendt indviede Carlsberg, som er en af de største investorer i Ukraine, et moderne tapperi i Kiev sidste år, hvortil selskabet investerede EUR 37 mio.
- På den anden side, hvis man vil etablere sig i Ukraine med henblik på at sælge sine egne produkter og hvis man for eksempel er producent af consumer goods i den høje ende, så er Ukraine et svært marked. Naturligvis er der mangel på mange ting på grund af ødelæggelser, men landet er også i økonomisk krise.
Mange af de mest ødelagte områder har simpelthen ikke købekraft. Hertil skal tilføjes, at muligheder for finansiering i det ukrainske bankvæsen er begrænsede. Hvis man ønsker at sælge til ukrainske virksomheder, lige meget hvilken sektor man befinder sig i, så skal man derfor først og fremmest undersøge finansieringsmulighederne, ifølge Jens Alsbirk.
-Naturligvis klarer nogle segmenter sig bedre end andre, primært landbrug. Vi ved jo alle sammen, hvor stor en rolle det ukrainske landbrug spiller i den globale økonomi. De store ukrainske agro holdingselskaber har mulighed for at importere, fordi de selv har en løbende eksport. Nogle af dem er interesserede i at modernisere produktionsapparatet for at opnå højere forædlingsgrad, siger han.
Der er også dem, som har hastende behov, fordi deres produktionsudstyr blev bombet af russere. Nogle af disse ukrainske virksomheder er blevet tilbudt finansiering fra den danske EIFO og de sagde ja tak til et lån. De mener, at hvis de investerer i moderne produktionsudstyr, så kan de tjene pengene hjem flere gange, også selv om de skal betale renter af lånet.
-Så er der også muligheder indenfor den store danske støtte til genopbygning af Ukraine, hvor man jo kan deltage i udbud på genopretningen af vandsystemer, spildevandsanlæg og det ukrainske energisystem, tilføjer Jens Alsbirk.
Om korruption
Ifølge den årlige opgørelse fra Transparency International var Ukraine nr. 104 blandt 180 lande i 2023. Det er ikke noget at prale af, men det er en betydelig forbedring i forhold til den position, landet var i før Majdanrevolutionen i 2014. Den gang var placeringen nr. 144. Mit næste spørgsmål til Jens Alsbirk handler om Ukraines fremskridt med bekæmpelse af korruption.
-Her er et blandet billede. Der er nogle i de danske virksomheder, som synes at bureaukratiet er tungt og det er vanskeligt at operere i et land med et højt korruptionsniveau. Men der er også andre som siger, at det går fremad og at der er løbende forbedringer, siger Jens Alsbirk.
I dag, efter to år med krig, er stort set alle ukrainere helt med på, at deres fremtid ligger i EU. Det forpligter den ukrainske regering i utrolig stor grad til at håndtere både afbureaukratisering og korruptionsbekæmpelse, mener han.
-Danmark er den ledende kraft bag EU's Anti-Corruption Initiative (EUACI), som også er danskledet. Derfor har vi en ret høj profil på antikorruptionsdagsordenen i Ukraine. Der er ikke noget, der er løst her, da det er et langt sejt træk, men heldigvis ser det ud at udviklingen går i den rigtige retning.
Om hverdagen
Jeg er naturligvis også interesseret i at høre om livet i hverdagen. I visse kredse i Danmark hersker der stadigvæk en opfattelse af, at hele Ukraine er i voldsom krig og det hele er kaos og ødelæggelse.
-Dette indtryk svarer ikke til virkeligheden. Livet er i en stor del af landet fortsat mere eller mindre som før krigen. Kyiv er på mange måde en velfungerende by. Der er almindelig udmærkede infrastruktur, elektricitet, varme og vand i hanerne og butikkerne er åbne. Vi har selvfølgelig de hyppige luftalarmer, og det kan forstyrre nattesøvnen, men hvis man følger sikkerhedsreglerne, kan man føle sig ganske tryg, siger Jens Alsbirk.
Som bekendt fraråder UM alle rejser til Ukraine, men hvis man vælger at rejse, anbefales det at søge professionel rådgivning og bl.a. at downloade en app ”air alarm Ukraine”, der varsler om luftalarmer samt at være orienteret om nærmeste beskyttelsesrum.
Ambassadens hjælp til virksomheder
-Ambassaden har også oprettet et kontor i Mykolaiv. Det er jo noget tættere på frontlinjen og derfor er det vigtigt, at man passer ekstra på. Kontoret har en god beliggenhed og vinduer som ikke lige kan gå i stykker og der er selvfølgelig beskyttelsesrum. Vi kører også så vidt muligt i en pansret bil. Virksomheder er velkomne til at kontakte ambassaden hvis de vil bruge vores faciliteter i Kiev og Mykolaiv, siger souschef på den danske ambassade i Kyiv.
Til dem som er interesseret i det ukrainske marked, men helst vil undvære at besøge landet så længe der er krigshandlinger, kan ambassaden også tilbyde en løsning.
-Vi kan tilbyde at være ”boots on the ground” for dem som ikke kan, eller ikke vil, rejse til Ukraine i dag. Vi kan repræsentere dem i dialog med de ukrainske myndigheder og partnere. Virksomheder er også velkomne til at kontakte mig som souschef og ansvarlig for Danmarks handelsaktiviteter i Ukraine, hvis de har spørgsmål om forretningsudvikling eller sikkerhed i landet, afslutter Jens Alsbirk.
Comments